Malware

Malware, eller skadelig software, får adgang til din enhed, uden du ved det, for at skabe generel kaos: give ballademagere adgang til dine filer, bruge din enhed som base til at sprede vira på et netværk, tjene penge til udvikleren, stjæle loginoplysninger osv.

Der er mange typer malware, og vi forventer, at selv virksomheder med begrænset sikkerhedsviden, vil have hørt om en af de mest kendte: ransomware.

Ransomware er en type malware, der giver en hacker adgang til dine filer. Den cyberkriminelle vil derefter blokere din adgang til pågældende filer og forlænge løsepenge for at give dig dine data tilbage (og en betaling er naturligvis ikke en garanti for, at dine data rent faktisk returneres til dig).

Malware kan finde vej ind på dit system på flere måder, inkl. via mail eller en delt forbindelse med en enhed, der allerede er inficeret. En trojansk hest er – som du måske har regnet ud, hvis du kender historien fra oldtidens Grækenland – malware forklædt som ægte software. Du tror måske, at du downloader en uskadelig app til din computer eller mobil, men i virkeligheden byder du en virus velkommen til din enhed.

De fleste gange vil du ikke vide, at malware angriber dit netværk, indtil den allerede har forårsaget skade. Måske undrer du dig over, hvorfor din enhed virker langsommere end normalt, eller hvorfor din hukommelse pludselig er fuld. Derfor er anti-malware en vigtig del af erhvervssikkerheden – den stopper skadelig software, før den når din enhed.

Mailangreb

Mailangreb var før ret nemme at spotte – en mail med dårligt sprog og en overdreven forklaring om, hvor meget det haster, og at du skal klikke på et besynderligt link eller sende penge. I dag er de dog langt mere sofistikerede og kan bruges til at stjæle oplysninger såsom kreditkortoplysninger via teknikker som phishing.

Phishing-mails, eller phish, henvises nogle gange til som spam, men det er ikke det samme. Spam betyder blot uønskede mails, og de fleste mailklienter er gode til at filtrere det væk, som du nok ikke er interesseret i. Phishing, derimod, er mails, der synes reelle nok og fra en pålidelig kilde som en bank eller velgørenhed.

Spearphishing er endnu snedigere. Angribere bruger tid på at undersøge en virksomhed eller en person og identificere, hvem de bør imitere, og hvem de bør gå efter for at have den bedste chance. For eksempel kan de oprette en kopi af direktørens konto og via mail bede en assistent om at sende bankloginoplysninger. Phishing-mails sendes i massevis, hvorimod spearphishing er langt mere målrettet.

Kodeinjektion

Den gennemsnitlige medarbejder har måske hørt om "malware" eller "phishing", selv hvis de ikke ved, hvad det betyder. Men vi er ret sikre på, at de færreste har hørt om SQL-injektion.

SQL, eller "Structured Query Language", henviser til det sprog, der bruges i administration af databaser. Hvis du f.eks. vil kende en forhandlers lokale afdeling, vil du nok gå til deres websteder og skrive placeringen i søgefeltet. SQL bruges til at læse den søgning eller forespørgsel og returnere relevante resultater fra en database, der ligger på webserveren.

Under et SQL-injektionsangreb udnyttes svaghederne i et websteds konstruktion til at uploade, eller injicere, skadelig kode i databasen. Koden giver hackeren adgang til og kontrol over webserverens database for frit at foretage ændringer og stjæle data.

Hvis du gemmer logins, mailadresser eller andre slags personligt identificerbare data, der er adgang til via dit websted, kan dine kunder og din virksomhed være udsat. Og hvis du aktiverer nogen form for transaktioner på dit websted, kan det være særdeles skadeligt.

Et lignende angreb er "cross-site scripting", eller XSS. Det udnytter også svagheder i et websteds kodning – eller i programmer – men det injicerer kode, der kan ændre eller tilføje scripts. Dette angreb bruger HTML eller JavaScript i stedet for SQL og kan bruges til at forvandle et reelt websted til et skadeligt et. XSS kan f.eks. bruges til at tilføje et script, der downloader malware til en kundes enhed, hver gang personen downloader en PDF fra dit websted.

DOS

Alle handlinger, du udfører på din enhed, er en anmodning, der skal fuldføres; f.eks. "send denne mail", "luk dette program" eller "åbn dette link". Hvis du nogensinde har haft for mange faner åbne i din browser, ved du, hvordan flere anmodninger kan gøre din enhed langsommere – og hvor frustrerende dette kan være, når du prøver at overholde en deadline eller fuldende en rapport. Denne tilstand, hvor der ikke svares, er det, som DOS-angreb (Denial of Service) prøver at opnå, men i et større omfang.

DOS-angreb starter med malware. Når din enhed bliver inficeret, laver DOS-softwaren anmodninger efter anmodninger, indtil dit system er fuldstændig overbelastet, og muligvis også hele dit firmanetværk. Din virksomhed skal blokere enheden fra webserveren, før den pågældende malware kan fjernes.

DDoS, eller Distributed Denial of Service, er en avanceret version af et DOS-angreb, som bruger flere kompromitterede enheder i stedet for kun én til at udføre angrebet.

Når malware lander på en enhed, kan den sprede sig til andre computere og danne et netværk. Dette netværk af inficerede enheder kaldes et botnet og giver hackeren magt til at overbelaste systemer med anmodninger fra flere steder. Så modsat DOS har det ingen gavn at blokere en enkelt kilde fra din server – angrebet vil blot fortsætte fra en anden kompromitteret enhed.

DDoS-angreb er ofte forbeholdt store virksomheder, offentlige myndigheder og pengeinstitutter.